Hver måned udstiller jeg i en kunstforening.

En udstilling består typisk af 15-20 værker, som jeg henter og bringer, samt en stak visitkort og en prisliste.
Jeg giver også gerne en hånd med til ophængningen, hvis der er behov for dét.
Desuden er der mulighed for at jeg kan medbringe et udvalg af Artmoney og dobbelte postkort m/kuvert. Disse skal dog kunne låses inde.

En anden mulighed er at besøge mig i Galleri Lolland (Maribo) til en fremvisning og en snak om kunst, hvor jeg fortæller om min kunstneriske proces.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!